Hvem er Steel Box CPH

Et træningsfællesskab med fokus på nærhed, personlig træning og fællesskab.

Steel Box CPH: Mere end bare en Box

Vi er hverken Danmarks største træningsbox eller den træningsbox med flest afdelinger.
Steel Box CPH er nok nærmere det modsatte, og det synes vi også kan noget.

Steel Box CPH åbnede dørene i år 2022 først ude i industriområdet i Herlev. Her startede
drømmen om at opbygge et træningsfællesskab gennem en anderledes og sjov træning.
Efter 1 år, havde Steel Box CPH udviklet sig fra et mindre træningsmiljø til at der nu var
behov for større lokaler og pludselig bød muligheden sig for at flytte til Tæbyvej i Rødovre.
Steel Box CPH har nu ligget i Rødovre siden foråret 2023, og i efteråret 2023 åbnede vi søster
wellness-afdelingen Hot Box, der ligger i forlængelse af Steel Box CPH. Så ikke nok med
at du kan få sved på panden til træning, har du også muligheden for at nyde varmen til saunagus
efter du er færdig med din træning.

Er du nysgerrig på at vide mere om vores saunagus, så se her for mere information.

I Steel Box CPH vægter vi den nære relation mellem vores medlemmer og coaches højt.
Vi har mindre hold, så der er mere tid og feedback til det enkelte medlem. Vi underviser ud
fra princippet om, at træning skal være sjov og give mening i en for mange stresset og fyldt hverdag
– så når du kommer hos os, skal det være et afbræk fra alt det udenom.

Her er det dig der er i fokus.

Steel Box CPH mission

Vores mission er at skabe et motiverende og inkluderende træningsmiljø, hvor alle, uanset niveau og udgangspunkt, træner sammen side om side. Vi stræber efter at levere en personlig og nærværende træningsoplevelse, hvor vi møder hvert medlem i øjenhøjde og understøtter deres individuelle mål og trivsel.

Hos Steel Box CPH er det ikke kun dine fysiske resultater, der tæller, men også de venskaber og bånd, du skaber undervejs. Fællesskabet er kernen i vores tilgang, og vi arbejder hver dag på at styrke det, så du kan få mest muligt ud af din tid hos os.

Hvem står bag Steel Box Cph?

Det som startede som personlig træning for Morten hos Birger i et hemmeligt fitnesscenter i en kælder ude i Nordvest tilbage i 2005, udviklede sig til et langvarigt venskab og senere slog de dørene op til Steel Box CPH. Fællesnævneren for dem begge må være godt med krudt i røven og en kæmpe ja-hat, hvilket også afspejler energiniveauet i Box’en.

Vi tror på, at træning bliver sjovere og mere givende, når det deles med andre. Derfor sørger vores trænere for, at alle føler sig velkomne og inkluderede. Vi opmuntrer til samarbejde og social interaktion, fordi vi ved, at stærke relationer kan gøre en stor forskel for din træningsoplevelse.